Du er her: Forside Alt det praktiske

Alt det praktiske

Datoer

  • Konferencen afholdes 19.-21. januar 2014.
  • Programmet offentliggøres løbende her på siden.
  • Tilmeldingen åbnes 1. oktober.

Sted

Konferencen finder sted i og omkring Aulaen på Aarhus Universitet.

Adresse: Nordre Ringgade 4, Bygning 1412, 8000 Aarhus C

Se placering på kort

Hoteller

Oversigt over hoteller

Radisson BLU Scandinavia Hotel  1.405 DKK
Scandic Plaza 1.125 DKK
Scandic City        1.250 DKK
CABINN - economy 565 DKK
CABINN - commodore 645 DKK
   

Bustransport til/fra hoteller

Mandag den 20. januar

Morgen

Scandic Plaza kl. 7.40: Deltagerne afhentes og følges til Radisson BLU, hvorfra bussen afgår kl. 8.00 (holdeplads foran Musikhuset)

Scandic City kl. 7.40: Deltagerne afhentes og følges til Radisson BLU, hvorfra bussen afgår kl. 8.00 (holdeplads foran Musikhuset)

Radisson BLU kl. 7.50: Deltagerne afhentes og følges til holdeplads foran Musikhuset, hvorfra bussen afgår kl. 8.00

CABINN kl. 7.50: Deltagerne afhentes og følges til bussen, som afgår kl. 8.00

Eftermiddag

Kl. 17.00: Busafgang til henholdsvis Radisson BLU og CABINN. Deltagere på Scandic Plaza og Scandic City går det korte stykke tilbage deres hoteller.


Tirsdag den 21. januar

Morgen

Scandic Plaza kl. 7.50: Deltagerne afhentes og følges til Radisson BLU, hvorfra bussen afgår kl. 8.10 (holdeplads foran Musikhuset)

Scandic City kl. 7.50: Deltagerne afhentes og følges til Radisson BLU, hvorfra bussen afgår kl. 8.10 (holdeplads foran Musikhuset)

Radisson BLU kl. 8.00: Deltagerne afhentes og følges til holdeplads foran Musikhuset, hvorfra bussen afgår kl. 8.10

CABINN kl. 8.00: Deltagerne afhentes og følges til bussen, som afgår kl. 8.10

Eftermiddag

Kl. 14.30: Busafgang til henholdsvis Radisson BLU og CABINN. Deltagere på Scandic Plaza og Scandic City går det korte stykke tilbage deres hoteller.

Er du indkvarteret andre steder end ovenstående hoteller, er du velkommen til at tage bussen fra de nævnte holdepladser.

Bustransport ifm. det sociale program fremgår her

Find vej til Aarhus

Med fly

Aarhus Lufthavn og Københavns Lufthavn er forbundet af flere daglige afgange på ugedage og enkelte afgange lørdag og søndag. Turen tager 35 minutter. I København er der en gratis bus mellem den internationale og den indenlandske terminal. Endvidere er der direkte togforbindelse mellem Københavns Lufthavn og Aarhus (3 timer).

Fra Aarhus Lufthavn, der ligger 40 kilometer nord for Aarhus, er der direkte fly til Oslo, Stockholm, Gøteborg, London/Stanstead og London/Heathrow.

Fra Billund Lufthavn, der ligger 100 kilometer syd for Aarhus, er der direkte fly til Amsterdam, Bruxelles, Paris, Frankfurt, London/Gatwick, Manchester, Riga, Oslo, Stockholm, Gøteborg, Færøerne, Nice, Palanga, Kaunas, Edinburgh, Stavanger, Bergen, München, Perugia og Malaga.

Med tog

Fra Aarhus Hovedbanegård afgår der tog tur-retur til København en gang i timen (3 timer), og der er flere daglige afgange til Sverige, Tyskland og resten af Europa.

Lufthavnsbus

Der kører lufthavnsbusser til Aarhus fra både Aarhus Lufthavn og Billund Lufthavn. Rejsetiden fra Aarhus Lufthavn til Aarhus centrum er ca. 50 minutter (en enkeltbillet koster kr. 100) og fra Billund Lufthavn til Aarhus ca. 1,5 time (enkeltbillet kr. 180). Billetterne købes ved indstigning. Der er også mulighed for at tage en taxi (ca. kr. 500 fra Aarhus Lufthavn og kr. 1.150 fra Billund Lufthavn).

Sådan kommer du rundt i Aarhus

Til fods

Aarhus er en ren og velorganiseret by, hvor det meste er inden for gåafstand. Det er både nemt og behageligt at møde Aarhus til fods. Det tager ca. en halv time at gå fra midtbyen til universitetet.

I taxi

Taxi kan bestilles på telefon 8948 4848 eller i receptionen på dit hotel. Der er også en taxiholdeplads ved hovedbanegården og mange andre steder rundt omkring i midtbyen.

Med bus

Midttrafik, det lokale busselskab, står for Aarhus' gule bybusser. Buslinjens nummer står foran og bag på busserne, og endestationen er også angivet både foran i bussen og over bussens bagdør.

Aarhus er den eneste danske by, hvor passagererne stiger på ad bagdøren og forlader bussen ad fordøren.

Alle busser er udstyret med en billetautomat og klippekortmaskine. Man kan enten købe enkeltbilletter eller klippekort. En busbillet til rejse inden for bygrænsen (Aarhus Kommune) koster kr. 20. Man kan også købe titurskort. Prisen på disse afhænger af, hvor mange zoner de dækker.

Se venligst Midttrafiks website for mere information om busforbindelserne i Aarhus og til andre byer.

På cykel

Danmark er et glimrende cyklistland. Der er forholdsvis få (meget) stejle bakker og et veludbygget net af cykelstier. Cyklisternes forhold i byerne bliver hele tiden forbedret. Hold øje med de særlige cykelruter og cykelstier, hvis du er på cykel.

Gratis bycykler

Godt at vide

Banker og veksling af valuta

Der er banker og vekselkontorer i midtbyen nær hotellerne. Møntenheden i Danmark er danske kroner. Der er nogle butikker, som giver mulighed for at betale med euro, men vi anbefaler, at du veksler til kroner. I de fleste butikker kan man også betale med de mest almindelige internationale betalingskort.

Åbningstider

Mandag-fredag:                         10.00-16.00
Torsdag:                                   10.00-17.30
Lørdag og søndag                       Lukket

Veksling af valuta hos Forex

Vekselkursen er bedre, og der er ingen gebyrer, hvis du køber din valuta hos Forex.
Adresse: Forex, Ryesgade 28, tlf. (+45) 8680 0340.

Hævekortautomater
Det er nemt at finde en hævekortautomat, der tager de mest almindelige hævekort, overalt i Aarhus midtby.

Telefonnumre til nødopkald

(+45 bruges kun ved opkald fra udlandet)

Politi, brandvæsen, ambulance: (+45) 112
Falck Redningskorps' redningstjeneste: (+45) 7010 2030
Politi: (+45) 8731 1448
Skadestuen på Aarhus Hospital: (+45) 8731 5050
Lægevagten, uden for normal arbejdstid: (+45) 8620 1022
Tandlæge, uden for normal arbejdstid: (+45) 4051 5162
Apotek, uden for normal åbningstid: (+45) 8612 0022

Information

I Informationen på konferenceområdet er der bl.a. mulighed for at indskrive sig ved ankomst.

Strøm

I Danmark bruges 220V vekselstrøm. Stikkontakter følger den europæiske standard med to runde stikben.

Postkontorer

Det nærmeste postkontor er 20 minutters gang fra konferencen (i Storcenter Nord, Finlandsgade 17, DK-8200 Aarhus N). Spørg venligst i Informationen, hvis du har brug for hjælp til at finde nærmeste postkontor.

Åbningstider

Mandag-fredag:                         10.00-18.00
Lørdag:                                     10.00-14.00
Søndag:                                    Lukket

Parkering

Der er mulighed for gratis parkering i området omkring konferencen (Aarhus Universitet). Dog skal man være opmærksom på, om der er tidsbegrænsning. I Aarhus midtby skal man typisk betale for at parkere.

Billeje

Der er mulighed for at leje biler fra lokale eller internationale virksomheder som Budget, Avis, Hertz og Europcar. Spørg i receptionen på dit hotel, hvis du ønsker at leje en bil.

Shopping

Butikkernes åbningstid er typisk mandag-fredag kl. 10.00-17.30 (lørdag kl. 10.00-14.00).

Supermarkeder og stormagasiner holder åbent indtil kl. 19.00 på hverdage, men er normalt lukkede om søndagen. I de fleste forretninger kan man betale med de mest almindelige internationale betalingskort.

Om at spise ude i Aarhus – og lidt om drikkepenge

De fleste aarhusianske restauranter har åbent fra kl. 11.30 til midnat. Normalt serveres der dog ikke varm mad efter kl. 22.00. Drikkepengene bliver automatisk indregnet, når man betaler for serviceydelser, måltider etc. Det er dit eget valg, om du også selv vil give drikkepenge.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet ligger lige i hjertet af Aarhus.

Undervisningen foregår i universitetets karakteristiske gulstensbygninger, der er omgivet af den smukke universitetspark, som også danner rammen om mange sociale begivenheder og koncerter for studerende og andre aarhusianere.

Aarhus Universitet er et af de førende forskningsuniversiteter i Europa, og universitetet har uddannelses- og forskningsaktiviteter på alle fagområder. Universitetet tiltrækker 25 procent af alle danske forskningsmidler og huser mere end 30 internationalt anerkendte forskningscentre - herunder 14 såkaldte Centres of Excellence, der er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond.

Aarhus Universitet er en af de hurtigst voksende institutioner blandt Top 100-universiteterne på verdensplan. En af årsagerne til denne udvikling er, at universitetet har gjort talentudvikling til et fokusområde i sin strategi.

Lige nu er mere and halvdelen af Aarhus Universitets mere end 44.500 studerende indskrevet på en postgraduat uddannelse. Desuden har Aarhus Universitet fordoblet antallet af studerende, der indleder ph.d.-studiet over de senere år, og universitetet har konstant fokus på rekruttering af talentfulde internationale studerende og unge forskere.

Aarhus Universitet lægger stor vægt på at opretholde tætte forbindelser til det omgivende samfund og at spille en konstruktiv rolle i samfundets fortsatte udvikling.

Universitetets og konferencestedets historie

Første skridt i Aarhus Universitets historie blev taget med indvielsen af "Universitetsundervisningen i Jylland" i lejede lokaler den 11. september 1928.

Ved indvielsen havde 64 studerende tilmeldt sig. Den samlede lærerstab bestod af én professor og fire docenter. I 2013 omfatter det samlede Aarhus Universitet omkring 44.500 studerende og 12.000 medarbejdere.

Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence. Siden 1939 har C.F. Møllers Tegnestue stået for byggeriet.

I harmonisk samspil med den kuperede park danner de ensartede bygninger en smuk 'campus', der har opnået international berømmelse.

Lokal planlægningsgruppe for konferencen i Aarhus

Steffen Longfors, Aarhus Universitet (slo@adm.au.dk)
Janie Huus Tange, Copenhagen Business School (jht.ea@cbs.dk)
Anders Frølund, Aarhus Universitet (af@adm.au.dk)
Janne Bavnhøj, Københavns Universitet (jba@sund.ku.dk)
Lone Jørgensen, Aarhus Universitet (loj@adm.au.dk)

NUAS Planlægningsgruppen

Danmark:

Steffen Longfors, Aarhus Universitet (slo@adm.au.dk)
Janie Huus Tange, Copenhagen Business School (jht.ea@cbs.dk)

Finland:

Juha Stjärnstedt, Aalto University (juha.stjarnstedt@aalto.fi)
Jessica Pettersson, Åbo Akademi (jessica.pettersson@abo.fi)

Norge:

Karen Christensen, Norwegian School of Sport Sciences (karen.christensen@nih.no)
Christian Fossen, Norwegian University of Science and Technology (NTNU) (christian.fossen@ntnu.no)

Sverige:

Lars Uhlin, Lund University (lars.uhlin@rektor.lu.se)
Maria Deckeman, Karolinska Institutet (Maria.Deckeman@ki.se)

Island:

Gudrun Bachmann, University of Iceland (gudrunba@hi.is)

Pris

NUAS-medlem – Early bird (før 12. november)  EUR 550
NUAS-medlem  EUR 600
NUAS-ikke-medlem EUR 650
   

Efter udløb af early bird-frist kan vi ikke garantere hotelværelser i forbindelse med konferencen.

Bliv medlem af NUAS

Tjek her, om din institution er medlem af NUAS

Annulleringsbetingelser
Såfremt du er forhindret i at deltage i NUAS Kommunikationskonference, kan du frit sende en stedfortræder - hvilket du bedes meddele til KongresKompagniet.
Ved annullering af din deltagelse før 20. december 2013 vil der være mulighed for delvis refusion, således at der kan tilbagebetales følgende:

NUAS-medlem – Early bird (før 12. november)               DKK 2125    EUR 283
NUAS-medlem  DKK 2500    EUR 333
NUAS-ikke-medlem  DKK 2875    EUR 383

 

 


Ved annullering efter den 20. december 2013 refunderes deltagergebyret ikke.
Alle henvendelser vedrørende afmelding eller ændringer skal sendes til nuas@kongreskompagniet.dk. Ved evt. refusion bedes du venligst oplyse bank, IBAN, S.W.I.F.T./ BIC code, reg.nr. og kontonr.

Desuden hæfter deltageren selv for hotel, men vi vil være behjælpelige med at lave aftale om at afsætte hotelværelset til anden side. 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 17.01.2014